Strøby Egede Forsamlingshus anno 1942 (23. januar 2021)

♥♥♥♥♥♡

Hovedretten

Jeg skrev for godt en måned siden om en fantastisk takeaway julefrokost fra Strøby Egede Forsamlingshus anno 1942. Jeg nævnte dengang, at jeg har kendt Henrik Ravnemose en del år, og jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har fået fantastiske måltider på Horizonten eller Brasserie 33.

Det står højt på vores ønskeliste at få en middag i forsamlingshuset, men når det ikke er muligt, så må vi jo ty til takeaway. Det gjorde vi i går.

Menuen var:

Vi tog det hele bortset fra osten, og det var mere end rigeligt. Det vender jeg tilbage til.

Kirsten og jeg lever godt til daglig, vi får god og varieret mad, vi lever ganske sundt.

Vi elsker at gå ud og spise, og vi besluttede, da vi havde bestilt maden til i går, at vi ville lave en aften ud af det … derhjemme.

Jeg valgte vinene omhyggeligt og stillede dem til temperering, inden vi kørte til Strøby Egede, hentede maden og fik en hyggelig snak med Henrik.

Suppen og hovedretten krævede lidt opvarmning, det var omhyggeligt beskrevet og ganske enkelt at gå til, og vi havde helt styr på eksekveringen, da vi startede aftenen.

Champagne fra Philippr Glavier

Inden maden kom på bordet, fik vi et glas Philippe Glavier Champagne, Genesis, Grand Cru (fra Pinochar Wine), en af vores foretrukne champagner.

Tre flotte forretter (kaldet snacks)

Den fik vi også til det, som Henrik kalder tre snacks, men som vi nok vil kalde for tre forretter 😉

Pateen og laksen var superlækre, skaldyrsalaten vidunderlig. Jeg nød hver en mundfuld og tænkte, at hvis det havde været på en restaurant, havde det været tre selvstændige serveringer.

Orange vin fra Meinklang (Østrig)

kartoffel/porresuppe med slethvar

Til kartoffel/porresuppen med slethvar havde jeg valgt Meinklang Graupert (fra ogvinbonden), en fantastisk orange naturvin, som var et usædvanligt godt (og lidt heldigt) valg til suppen. Suppen var fed, cremet og vanvittigt lækker.

Det var ikke en finger at sætte på noget, og vi gjorde klar til hovedretten, onglet (nyretap) af okse. Og vi kunne mærke, at vi ikke var så sultne længere.

Det klarede vi, ved at lave en portionsanretning af oksen, hvor vi brugte cirka halvdelen af kødet og tilbehøret, og gemte resten. Vi brugte lidt under halvdelen af kålsalaten, og gemte resten.

Resultat kan ses på billedet. Et fantastisk mørt stykke kød, perfekt tilberedt tilbehør og en rigtig fyldig salat.

Dertil fik vi Anthill Farms 2016 Pinot Noir (fra Løgismose).

Så kunne vi ikke mere ☹ Vi havde sådan glædet os til desserten, men vi kunne ikke mere …

Et fornemt fem retters måltid, nogle virkeligt gode vin, det bliver ikke meget bedre.

Jeg kan love for, at ingen af resterne gik til spilde!

Da vi kom hjem efter formiddagsturen i dag, fik vi kaffe, og dessert! Og den havde bestemt ikke tabt, ved at stå natten over.

Til aften fik jeg de sidste rester: kødet, tilbehøret og salaten, det var faktisk kun kartoffel, der ikke var mere af. Og sørme om det ikke smagte lige så godt i dag, specielt salaten var om muligt endnu bedre i dag.

Det er takeaway, men på et niveau, så det næsten er fornærmende at kalde det takeaway. Sandheden er, at det er så tæt vi kan komme på en autentisk restaurationsoplevelse, uden fysisk at sidde i restauranten. Måske havde Henrik anrettet det flottere, han ville uden tvivl have knyttet nogle ord til hver servering, og han ville omhyggeligt have udvalgt perfekt matchende vine.

Vi gjorde os umage, og vi fik en fantastisk oplevelse, 6 skønne retter fordelt over to dage og så meget værdi for pengene.

Vi ser frem til at få takeaway fra Henrik en anden gang, men først og fremmest naturligvis til at vi kan komme i forsamlingshuset og få maden serveret af mesteren selv!

Tak for endnu et ekstraordinært måltid Henrik!!!